Det kan godt betale sig at fyrer rigtigt i brændeovnen. Det gælder både om at vælge det rigtige træ – det som giver mest varme for pengene og lave den rigtige optænding. I denne artikel får du nogle grundlæggende trin for at opnå effektiv forbrænding og maksimere varmeeffektiviteten.
DET RIGTIGE TRÆ
For det første er det vigtigt at træet er tørt, rent og naturligt træ uden maling og andre tilførte stoffer. Vådt træ brænder dårlig og skaber mere røg. Træet bør være lufttørret i mindst 6 måneder og have en fugtighed på under 20%. Hvis man er i tvivl, kan man lave en såkaldt spyttest. Sæt en lille klat spyt på den ene ende af træet og pust hårdt i den anden ende. Kommer der bobler i spytklatten er træet tørt nok og klar til bryg. Man kan også købe en fugtighedsmåler i byggemarkedet og måle træet fugtighed med den.
Træsorten er ikke så afgørende, men der er forskel på brændværdien, alt efter hvilken type du vælger. Derudover er der stor forskel på prisen alt efter om du vælger brænde klar til brug eller om du selv kan opbevare det under tørringen. Så kan prisen hurtigt nedbringes til under halvdelen.
OPTÆNDING
Stabl træet løst i din brændeovn, så der er god luftcirkulation. Start med 8-10 tommelfingertykke pinde og måske en optændingsblok. Brug de små stykker træ for at starte op, og tilføj større stykker, når ilden er godt i gang.
Åbn luftspjældet fuldt, når du starter op for at sikre tilstrækkelig lufttilførsel. Når ilden er godt i gang, kan du justere luftspjældet for at styre forbrændingen.
Lad ovnen varme op gradvist for at undgå termisk chok, der kan beskadige ovnen og undgå at overbelaste ovnen med for meget brænde på én gang.
TJEK UDEFRA
Ved korrekt fyring kan man stort set ikke lugte eller se røgen fra skorstenen, så gå udenfor og se hvad der kommer op igennem skorstenen.
RENS REGELMÆSSIGT
Rens asken regelmæssigt for at opretholde god luftcirkulation og forhindre, at asken blokerer for lufttilførslen, men lad være med at fjern det hele. Tøm ikke hele brændkammeret – tøm i stedet kun askeskuffen og en smule af kammeret, hvis der er rigtig meget. Ovnen brænder bedst, når der er lidt aske i den.
Overvej også at bruge en gnistfanger for at forhindre gnister i at forlade ovnen.
VEDLIGHOLD DIN BRÆNDEOVN
Sørg altid for, at din brændeovn er i god stand uden nogen skader. Kontroller, at tætningspakningen omkring lågen fungerer korrekt, at den ildfaste indvendige struktur er intakt, og at luftspjældet og andre mekanismer fungerer som de skal. Desuden skal forseglingen mellem ovnen og skorstenen være tæt og i god stand. Sørg for at få din ovn kontrolleret og vedligeholdt regelmæssigt af en professionel for at sikre, at den fungerer optimalt.
Husk, at brændeovne kan variere, så det er en god idé at følge producentens instruktioner og anbefalinger. Hvis du er usikker, kan du kontakte producenten eller en professionel for rådgivning baseret på din specifikke ovnmodel.
LÆS OGSÅ
8 GODE RÅD OM BRÆNDEOVNE
Her får du 8 gode råd om brændeovne - det er nemlig ikke kun økonomisk fornuftigt at anvende den korrekte...
Læs mereSÅDAN REGØR DU DIT BRUSEHOVED
Et rent brusehoved er ikke kun nøglen til et behageligt brusebad, men det hjælper også med at forhindre kalkopbygning og...
Læs mere