IKEA-hacks er blevet populære de seneste år. Endda så populære at flere virksomheder sælger specialdesignede løsninger til eksisterende IKEA-produkter – snedkerlavede låger til IKEAs køkkener og betræk i alverdens farver til sofaer og lænestole er noget af det, som virkelig er boomet de seneste år.
Men det er ikke kun firmaer, som laver smarte løsninger til de svenske produkter – også flere private laver smarte gør-det-selv-løsninger, som giver IKEA-møblerne unikke og personlige præg.
Trine fra Bageglad.dk er en af dem som har ”hacket” DUKTIG legekøkkenet fra IKEA og bygget det om til en helt særlig version til sin datter Maya.
MERE OPBEVARINGSPLADS
En af de ting, som Trine har tænkt ekstra over er opbevaringspladsen.
”Jeg ville gerne finde en god løsning på opbevaring af alt legemaden. Jeg har set hos veninders børn hvordan mængden af legemad bare vokser og vokser, og der ikke rigtig er nogle steder at gøre af alle tingene. Så for at komme det lidt i forkøbet besluttede jeg mig for, at tilbygge noget mere opbevaring i legekøkkenet.” – skriver Trine på bloggen Bageglad.dk, som hun deler med sin søster.
DUKTIG legekøkkenet og GNEDBY reolen fra IKEA er blevet forvandlet til dette flotte legekøkken.
FANTASIFULDE DETALJER
Trine har malet legekøkkenet til sin datter i en flot støvet lysegrøn farve og beklædt bordpladen med folie, så det ligner eksklusivt marmor. Amarturet er spraymalet, så det ligner messing og grebene er skiftet med tyndere guldfarvede stålgreb.
Hun har tilføjet legekøkkenet ekstra meget bordplads og ekstra opbevaring fra flere sider.
Standardhylderne i ovnen, som legekøkkenet kommer med, har Trine udskiftet med en rist som i en rigtig ovn. Ikke nok med det, så er selv betjeningsknapper til ovnen er moderniseret.
Hun har installeret lys i ovn og mikroovn, som tænder, når hendes datter åbner lågerne. På siden af køkkenet har hun hængt en gammel trådløs telefon.
Det er det mest gennemførte legekøkken, som vi her på redaktionen hidtil har set!
Trine har lavet en detaljeret gør-det-selv-vejledning med både detaljerede billeder, mål og en tegning.
Så hvis du vil ”hacke” IKEAs legekøkken, som Trine har gjort det, kan du læse om hele processen og få en detaljerede guide her:
LÆS OGSÅ
TRINES LANDLIGE LEGEKØKKEN
Trine er en af dem, som har ”hacket” DUKTIG legekøkkenet fra IKEA og bygget det om til en helt anderledes...
Læs mere
Mega flot! Tak for link!